Sådan kommer du i gang med CoolPay

 

Ser du.

Her får du alle de oplysninger, som du har brug for, når du skal i gang med at spare penge og nyde dine betalinger strømme ind via CoolPay.

Vi er så glade for, at du vil være kunde hos CoolPay. Og overstrømmet af lykke har vi i farten set bort fra de tips og tricks, du naturligvis skal have del i, når du bliver en del af CoolPay.

Det beklager vi. Og du får dem da lige nu.

Så du på ingen tid kan komme i gang med CoolPay.

Hvem er CoolPay

Altså her hos CoolPay vil vi gerne tage al hæderen selv.

Men da vi går ind for at fordele sol og vind lige, skal du lige vide, at der nedenunder det hele er to knivskarpe leverandører, som sikrer de vitale elementer, der får hele maskineriet til at køre rundt:

  •  Gatewayen: Her er alle betalingsmetoderne koblet til, og din virksomhed kan modtage disse gennem én integration
  •  Indløseren: Denne sørger for, at kunden får trukket pengene, så du får betaling for dit produkt

Hvad sker der, når du har meldt dig til CoolPay?

Vi kan altså ikke gøre for det.

Men vi lever i en verden, hvor det meste er reguleret.

Derfor skal du også huske på at nyde de der små øjeblikke, hvor du kan gøre som du vil. Der bliver nemlig færre og færre af dem.

Og af den grund modtager du også et par mails, når du har meldt dig til CoolPay. Du kan trøste dig selv med, at det blot viser, at du har gjort det hele rigtigt indtil videre.

En aftale med CoolPay består nemlig af to ting:

  • En betalingsgateway
  • Og en kortindløsningsaftale

De to elementer fortæller vi dig meget mere om herunder.

Information om din nye betalingsgateway

  1. Du får en velkommen-hertil-mail, som fortæller dig, at du nu kan logge på din gateway og gå i gang med at integrere CoolPay. Lige her finder du meget mere information om netop den del.
  2. Når du har underskrevet kontrakten, får du en mail fra Echosign, som håndterer netop den tilmelding
  3. Så lander din aftale hos AltaPay, som er en virksomhed under vores kortindløser. Deres opgave er at sikre, at de informationer, du har indtastet, er korrekte. Skulle det modsatte være tilfældet, ryger hele baduljen tilbage til os. Så gør dig umage, når du udfylder kontrakten
  4. Dernæst havner aftalen hos Valitor, og når alt er ordnet dér, får du en TMA-kontakt tilbage. Den skal du underskrive. På den måde får du det kontaktlige forhold til din kortindløser. Så kan du let tage aftalen med, hvis bliver træt af os eller får brug for vores Enterprise-løsning. Det er bare smart.
  5. Sådan. Nu er TMA-aftalen underskrevet, og du er klar til at gå live

Information om indløsningsaftalen

Oplysninger vedrørende din virksomhed

  • Du skal forsyne os med virksomhedens grundlæggende information. Lige fra CVR-nummer til adresse og beskrivelse af den vare eller den ydelse, som du skal bruge kortindløsningen til
  • Læg mærke til, at du skal svare på et spørgsmål, der handler om din Dankort-aftale. Hvis du har en aftale, er det vigtigt, at forretningsnummeret er din NETS/Dankort-forretningsnummer. Ikke Teller-forretningsnummeret

Krav til din hjemmeside

Så. Nu skal du pudse læsebrillen. For når du godkender disse punkter i kontrakten, er det altså vigtigt, at det faktisk er i overensstemmelse med sandheden.

  • Dine kunder skal let kunne se virksomhedens navn
  • Dine kunder skal let kunne finde oplysninger om kundeservice
  • Og dine kunder skal naturligvis også kunne finde telefonnummer og/eller mailadresse
  • Din hjemmeside skal vise logoerne for de betalingsmetoder, du accepterer
  • Du skal angive virksomhedens adresse
  • Når dine kunder betaler, skal de naturligvis omdirigeres til en sikker forbindelse
  • Du skal klart og tydeligt oplyse dine priser – herunder valuta
  • Du skal oplyse kunden om, hvornår du fakturerer, og hvornår transaktionen er gennemført
  • Du skal oplyse om virksomhedens betingelser for beskyttelse af brugerdata
  • Du skal angive, hvordan du behandler refundering/returneringsbetingelser
  • Ligeså skal du angive dine afbestillingsbetingelser
  • Du skal fortælle dine kunder om leveringstidspunkter
  • Gør opmærksom på sikkerhedsfunktioner og betingelser for behandling af kortoplysninger (du behøver ikke skrive, at CoolPay er det bedste i hele verden – men platformen er pakket formidabelt ind og er let, lækker og sikker)

Nu følger der 2 bilag, hvor du skal uddybe visse informationer – og vi lover dig, at arbejdet snart er slut

Bilag 1 – yderligere oplysninger om din virksomhed

Så er du nået til det afsnit, vi kan kalde ”kend-din-kunde-proceduren.” Den er lovbestemt, og kunne vi bede om færre oplysninger, gjorde vi det. Tro os.

Hvordan er din selskabsstruktur?

Her skal vi vide noget om, hvem der driver, ejer og bestyrer din virksomhed.

  • Direktører: Her skal vi bruge grundlæggende information såsom navn, adresse og fødselsdato
  • Primær kontakt: Har du en kontakt, der skal håndtere alt dette betalingshalløj, oplyser du om det lige hér
  • Ultimative ejere: Har din virksomhed ejere, der ikke er direktører i selskabet, skal du skrive det her
  • Bestyrelse: Har du en bestyrelse? Og er disse ikke direktører i selskabet, så gør opmærksom på deres eksistens her

Finansiel information

Nu handler det her jo om dine penge. Og for at du kan få det meste ud af CoolPay, skal vi også vide lidt om din virksomheds finanser.

Så lad os se på, hvad du gerne må fortælle os.

  • Hvad forventer du at omsætte årligt på Visa/MasterCard
  • Hvilken valuta modtager du
  • Hvad er din gennemsnitlige transaktionsværdi (atv)?
  • Hvad er din forventede mindste transaktionsværdi
  • Hvad er din forventede maksimale transaktionsværdi
  • Tilbyder du abonnement?
  • Refundering som % af volumen
  • Din leveringstid
  • Du skal fortælle os, om der er tidspunkter på året, hvor du forventer højere omsætning (Black Friday, jul, sommerudsalg)

Information om din bank

Og her skal du blot fortælle os, hvor vi skal sende dine penge hen

Bilag 2 – så skal du blot uploade dokumentation for aftalen

Så er du næsten kommet til vejs ende, og vi skal nu blot have syn for sagen. Det er i øvrigt også her, at du kan knytte en kommentar til ansøgningen, hvis du synes, at der er noget, vi skal vide.

  • Bankkonto-bevis: Bed din bank lave en bekræftelse, eller tag et billede i netbanken. Husk, at denne skal indeholde bankens navn og logo, kontoholders navn, kontoholders CVR-nummer, IBAN-nummer og SWIFT-kode
  • Billede-ID på alle tegningsberettigede
  • Dit seneste årsregnskab
  • Din transaktionshistorik seneste 6 måneder: Er din virksomhed dugfrisk, er vi godt klar over, at dette ikke kan lade sig gøre
  • Chargeback-historik seneste 6 måneder: Hvis du ikke aner, hvad vi snakker om hér, er det bare glædeligt. Så er der nemlig ikke nogen, som har gjort indsigelse mod dig via deres bank. Har du derimod en historik, der har med chargeback at gøre, skal du sende den til os

Puuhhaaa. Sikke en omgang.

Men.

Som Jim Morrison sang:

”This is the end

Beautiful friend”

Opret bruger